En tur i Gribskov

En tur i Gribskov – når man skal lære at lytte, finde vej og tage ansvar!

Fem tropsspejdere drog fredag afsted på tur i Gribskov. Det var deres første tur efter en mere beskyttet tilværelse i DDS Holbos mindre grene, og nu ventede der nye udfordringer i spejderlivet.

Troppen er nemlig stedet, hvor vi skal samle alle de ting, vi gennem tiden har lært som spejdere, og samtidig bygge nye evner ovenpå. En af de vigtigste er selvstændighed – og ikke mindst evnen til at tage ansvar for sig selv og for resten af gruppen.

På turen skulle spejderne blandt andet prøve kræfter med det at lytte til en besked, forstå den og handle på den. For det er ikke altid nok bare at høre, hvad der bliver sagt. Man skal også forstå indholdet, tænke sig om og bruge beskeden rigtigt.

Og det blev der bestemt mulighed for at øve sig på!

Der skal lyde en kæmpe ros til de fem spejdere, som kastede sig ud i den moderne kortteknik og med stor gåpåmod begav sig afsted. Måske var teknikken ikke helt så moderne og præcis, som de selv havde forestillet sig, for pludselig var de gået ud af kortet – og stod omkring 6 km fra deres bestemmelsessted!

Seks kilometer kan være langt, når man egentlig troede, man var lige ved at være fremme. Men det giver også god tid til at tænke, tale sammen og måske erkende, at lederne indimellem faktisk har ret, når det gælder kort, kompas og navigation i skoven.

Når mørket falder på, bliver det hele lidt sværere.

At finde vej i dagslys er én ting. At skulle orientere sig i en mørk skov er noget helt andet. Pludselig ser træerne anderledes ud, stierne kan være svære at genkende, og afstandene kan føles både længere og mere uoverskuelige.

Her bliver det ekstra vigtigt at lytte til de beskeder, man får, holde sammen som gruppe og bruge sine sanser. Man skal huske at stoppe op, kigge på kortet, lytte til hinanden og tænke sig om, inden man går videre. Det handler ikke om at være den hurtigste, men om at komme frem sammen.

Og netop det at holde hovedet koldt, når man er lidt usikker på, hvor man er, er en vigtig spejderfærdighed. Man lærer, at det er helt okay at stoppe op, spørge om hjælp og erkende, at man måske skal finde en anden vej.

Gruppen fik også lært lidt om, hvad søvn kan gøre ved både humør og koncentration – og hvad det vil sige at skulle op midt om natten for at pakke sammen og flytte overnatningssted. Det er ikke nødvendigvis det, man drømmer om, når man ligger godt i soveposen, men det er også en del af spejderlivet!

Trods udfordringer, mørke, ekstra kilometer og lidt mindre søvn end forventet, var der masser af gåpåmod og godt humør hele vejen igennem.

Turen blev afsluttet på Haldbjerg Shelterplads, hvor der ventede et solidt morgenmåltid. Det var vist tiltrængt efter en nat og en tur, der bød på lidt mere end forventet!

Lederne vil blot sige TAK for jeres gode humør, jeres vilje til at prøve kræfter med nye udfordringer og ikke mindst jeres store gåpåmod.

I har fået nogle erfaringer med hjem, som man ikke nødvendigvis kan lære ved at sidde omkring et lejrbål eller kigge på et kort. Nogle gange skal man fare lidt vild for at finde ud af, hvad man egentlig kan.

Vi er stolte af jer fem – det lover rigtig godt for fremtiden i troppen!