Vi skal på tur til Møns Klint for at deltage i et orienteringsløb, arrangeret af O-løbsklubben i Helsinge. Der er baner til alle aldersgrupper og sværhedsgrader, så alle kan være med, uanset om man aldrig har prøvet orientering før, eller har erfaring i forvejen.
Program for weekenden
● Fredag: Vi kører med bus fra Helsinge sidst på dagen til Møns Klint.
● Lørdag: Hele dagen er til fri disposition – vi finder på aktiviteter sammen (fx en tur på Geocenter Møn).
● Søndag: Selve orienteringsløbet afvikles, hvorefter bussen kører os retur til Helsinge.
Overnatning
Der arbejdes på at booke sheltere til hele gruppen, men da der er stor efterspørgsel, kan vi ikke garantere det. Lykkes det ikke, sover vi i telte, som I selv medbringer.
Geocenter Møn (frivilligt, lørdag)
Har man lyst, kan man om lørdagen besøge Geocenter Møn, som har åbent kl. 11-17. For grupper på min. 10 deltagere koster det 85 kr. t.o.m. 11 år og 135 kr. fra 12 år. Dette er noget I selv arrangerer og betaler.
Om orienteringsbanerne
Der er både lette baner, som godt kan gennemføres flere sammen, og sværere baner, som kræver at man kan gennemføre alene. På de sværere baner ligger posterne typisk ude i terrænet, og man skal kunne læse højdekurver og kende de forskellige signaturer nogenlunde sikkert.
Pris
300 kr,-
Vi glæder os til en god weekend med jer!
Mange
spejderhilsner
Lederholdet